Protese tænder
Denne guide er samlet af to forskellige indsendte guides af Daniel Nielsen og Ejner Gubi. De har ligget længe i min mailboks, så de kommer nu op i en kombineret version.

Indkøbs liste:
En Tandbeskytter, kan købes i alle sports forretninger, til ca. 60 kr. de røde er fede
Hvid Fimo ler eller cernit, en slags modeller voks som hærder i ovnen og bliver til plastik, ca. 35kr i hobby butikker.
En limpistol med dertilhørende limstifter.
En ovn.
her vil jeg nu beskrive en let måde at lave tænder på. Du kan lave alle mulige tænder men den her guide passer sig nok bedst til orker og Gobliner.
Du skal starte med at forme fimo leret til tænder, læg dem på et stykke bagepapir og put dem i oven, følg anvisningerne på pakken men normalt er det 100-130 grader varme i 15-20 minutter. Du kan give det lidt længere tid end der står på pakken, så får de en gullig farve som viser at orker og og gobliner ikke er særlig hygiejniske. Dette kan dog også gøres mere kontrolleret med figur maling.
Mens tænderne er i oven, kan du forme tandbeskytteren, der ligger en vejledning i pakken med tandbeskytteren, noget i retning af, at man skal lægge den i 60sek. i varmt vand, tage den på undermunden og forme den efter ens tænder, lægge den i koldt vand i 2sek. og sætte den i munden
igen, nu skal man tygge svagt i den. så skal man lægge den i koldt vand igen, i ca. 30sek. så er den formet efter ens mund. de fleste tandbeskyttere er beregnet til at sidde i overmunden, så du skal måske skære noget overskydende tandbeskytter af.
Nu burde dine tænder i ovnen være færdige, tag dem ud, og lad dem køle af, du kan nu male dem eller udsmykke dem, og evt. give dem lak hvis du har malet dem.
Nu skal du lime dem på din tandbeskytter. Det gør du ved at sætte nogle prikker med en tusch de steder hvor du vil have dine tænder skal være. nu skal der helst arbejdes hurtigt for nu sætter du en klat smeltelim på en af prikkerne og hurtigt sætter du din tand på og så fortsætter du sådan og når du er færdig kan du evt. give det noget mere hobby lak af en art som ikke er giftigt.
Grunden til at du skal bruge en lim pistol er at tandbeskytteren og limen begge reagerer på varme så limen går i et med tandbeskytteren. Hvilket burde garantere at tænderne sidder godt fast.
Så er de sådan set færdige! og skynd dig nu ud og skræm nogle små børn, og gamle damer!
Vampyr tænder kan laves endnu nemmere ved at former de to hjørnetænder du skal bruge og inden du putter dem i ovenen, forsigtigt presser dem op mod dine rigtige hjørnetænder. Når de kommer ud af ovnen lakerer du dem med blank lak og de er klar.
Her er et tip til at få dem til at sidde fast, hvis du ikke vil betale en formue for lim til teater tænder. Du kan bruge tand protese lim, som du kan købe i Matas, og på Apoteket. Spørg dig frem. Det er en slags klistret pasta, som kan klæbe, når den er våd ( meget mærkeligt.) Den bruges
normalt til at holde folks kunstige tænder fast i munden på dem